mandag den 24. februar 2014

:-)

Jeg ville ønske jeg kunne skrive alt ned jeg oplever og tænker, men det ville bare være for meget at dele med alle, men jeg ville ønske at jeg alligevel kunne.
Jeg har altid ønsket at skrive blog, have mange follower og skrive om mit liv. Men sandheden er at jeg er doven og får ikke skrevet. Og endnu mere er jeg ikke specielt god til at udtrykke mig på papir. Jeg ville ønske mine tanker ville automatisk blive skrevet ned. Men hvis jeg skal være helt ærligt tror jeg bare det er fordi jeg er bange for hvad folk ville tænker om hvad jeg skrev. Der er en grund til at jeg først deler min blog med folk nu hvor jeg er flere tusind kilometer væk fra alle jeg kender. Jeg drømmer om at blive ved med at skrive på bloggen og skrive om mit liv i Danmark.

Jeg har altid været en pige med mange drømme og gerne vil lave eller blive ting. Jeg kan ikke en gang tælle på alle mine fingre og tæer hvor mange gange jeg har villet noget nyt og aldrig kommet i gang med det fordi jeg var for doven. Jeg har altid sagt til mig selv at nu skal jeg ændre mig, nu skal jeg være bedre, gøre de ting jeg gerne ville. Men for dem aldrig rigtig gjort.
Jeg kan huske engang jeg ville lave vores skur om til et tømmersted hvor jeg kunne lave fuglehuse fordi jeg havde forelsket mig i det fuglehus jeg lavede i skolen og ville lave flere. Jeg har ville spille på guitar, synge og spille på trommer fordi det var sejt at mine brødre kunne. Jeg ville skrive en bog, lave mad, sy og strik. Jeg ville ønske jeg gad at gøre mere ud af mig selv. Jeg ville ønske jeg kunne tage mig sammen til at rense min hud hver aften og rent faktisk have en pæn hud. Og træne mere, gøre mere ud af min skole, mine lektier. Der er mange flere ting jeg gerne ville være bedre til, men svaret er enkelt på hvorfor jeg ikke er: jeg er for doven. Jeg har altid elsket at se film og serier og bliver altid inspireret af dem og nok også en af grundende til jeg skriver det her lige nu. Jeg ville ønske alt var som i filmene med den store kærlighed som selvom det gik galt så kom han tilbage, at man var god til noget, at man havde fantastiske veninder og alle de ting film nu indeholder. Jeg tror den største grund til at jeg aldrig har fået lavet nogen af de her ting er fordi det er ikke er mig. Det er mig der har set andre lave fede ting og tænkt ej det kunne da være fedt hvis jeg også kunne det også begyndt på det, men i virkeligheden er det bare ikke noget jeg vil eller er god til det.

I Danmark har jeg aldrig tænkt så meget over tingene som jeg har hernede. Jeg har udviklet mig på så mange måder og det er noget jeg er rigtig glad for. Selvom jeg bruger hver minut på at tænke på om jeg spilder mit år eller om det overhovedet var det rigtige, så er sandheden at jeg har udviklet mig mere end jeg nogensinde har ville kunne i Danmark, så det måtte jo have været det rigtige på en eller anden måde. Jeg vil prøve mere end andet nu at lave om på mig selv fordi jeg hader at jeg er så doven, at jeg aldrig får lavet tingene færdig. Jeg har 5 måneder og 15 dage tilbage i Argentina og alle de dage skal bruges på at blive den person jeg gerne vil være og på at opleve alt hvad der er i Argentina. Jeg vil ikke spilde mere tid nu. Jeg har haft nogen hårde måneder med hjemve, familie, veninder og kærestesorger og det er slut nu! Jeg vil bare nyde mine sidste 5 måneder. Jeg håber jeg kommer hjem med en ide om hvem jeg er og hvem jeg gerne vil blive.





3 måneders ferie

Jeg har lige nu 3 måneders ferie, men heldigvis nærmer det sig slutningen. Jeg troede aldrig jeg skulle være glad for at en ferie sluttede, men det er jeg virkelig. Det har været 3 lange måneder med at lave ingenting og nu vil jeg bare gerne i gang. Jeg glæder mig til at begynde i skolen igen og jeg håber at jeg måske kan følge lidt med denne gang. Og jeg vil gerne begynde at gå til tennis og lave noget frivilligt arbejde. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med det hele.

Resultat efter sådan en lang ferie:

Jeg har lige nu store problemer med at sove efter sådan en lang ferie med at være sent oppe. Det startede ud uskyldigt, men så blev det bare senere og senere. Og nu er jeg bare endt ud i at jeg slet ikke sover for at kunne sove aftenen efter, så jeg er kommet ind i en rigtig dårlig vane og jeg prøver hårdt på at få den vendt om, men det er fandme hårdt. Jeg har ikke sovet i nat og har været vågen hele dagen. Senere tager jeg ud og spiller tennis og håber så på jeg kan sove tidligt i nat.

Jeg er mere doven end jeg nogensinde har været før og tykkere.......

Intet skolearbejde, så jeg er sgu lidt i tvivl om jeg overhovedet kan huske noget af det jeg har lært fra Danmark. Egentligt har jeg ikke lavet noget de 6 måneder jeg har været her, men endnu mindre nu når der er ferie.

Jeg håber virkelig på jeg kan få alt på rette spor igen!!

Knus Fred!

mandag den 10. februar 2014

Min tur til syden

Min tur til syden af Argentina har været noget af det fedeste jeg har prøvet i det her år.

Vi var kun 4 udvekslingsstudenter fra min by der skulle afsted. Vi tog afsted 2 dage før og brugte 36 timer i bus. Vi brugte de 2 første dage i hver vores værtsfamilie vi fik i Neuquen. Jeg tog i byen med min værtssøster og hendes bedsteveninde. Det var meget sjovt, da det er helt anderledes fra min by. Dagen efter skulle vi alle mødes og videre længere ned i syden. Vi brugte utrolig meget tid i bus hele turen, da Argentina er rigtig stor og vi skulle til 3 forskellige byer. Jeg havde hurtigt fundet sammen med 2 skønne piger fra Danmark.

Vi startede i Comodoro Rivadavia, hvor vi kun skulle være 1 dag. Vi gjorde os klar på hotelværelset og gik så ned til stranden og bagefter ned i byen. Vi valgte så at gå op på værelset efter vi havde spist aftensmad sammen med de andre og hyggede os deroppe hele natten. Vi snakkede sammen indtil klokken blev 05.00 om morgen og vi skulle stå op klokken 7.00, så det blev ikke til så meget søvn.

Så ankom vi til Calafate og der brugte vi 3 dage. Vi havde eftermiddagen til at kigge lidt i byen og klokken 18.00 skulle ud og ride på heste. Jeg er vildt bange for heste og har aldrig nogensinde redet på en hest før, men jeg gjorde det alligevel. Min hest var skide dum og blev ved med at løbe med mig, så jeg var pisse bange hele tiden, men jeg er glad for jeg har gjort det fordi nu ved jeg at jeg ALDRIG skal ride på heste igen. Vi kom ret sent tilbage og spiste også ret sent aftensmad, så da vi ville ud og kigge i byen var det meste lukket, men så fandt vi en lille gyde hvor det var en helt masse små søde boder og der købte vi en helt masse ting og vi vendte også tilbage dagen efter for at købe flere ting.

Næste dag skulle vi ud og besøge gletsjeren Glaciar Perito Moreno. Vi startede med at gå på en rute hvor man kunne se gletsjeren og tage fine billeder. Bagefter tog vi en lille bådtur ud til gletsjeren, hvor vi skulle op og gå på gletsjeren. Det var det fedeste jeg nogensinde har prøvet og også lidt skræmmende, men jeg klarede det og det var så vildt! Bagefter sad vi og snakkede og lige pludselig er der en pige der skriger op og siger "kig derover, noget af gletsjeren er ved at falde af". Det var et vildt stort stykke der faldt af og det hele røg ned i vandet med et stort plask. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har set.

Dagen efter skulle vi ud og sejle med katamaran. Vi skulle ud og se 3 forskellige gletsjere. Turen varede cirka 8 timer, men vi havde ikke sovet så meget dagen inden, så vi endte med alle 3 at sove 5 timer. Vi sov først lidt også vågnede mig og Emma op, men Mathilde sov stadigvæk, så vi gik udenfor for at tage lidt billeder og da vi kom ind igen, var Mathilde vågen og lidt sur over vi var gået ud uden hende. Vi spiste frokost og tog lidt flere billeder og så faldt vi i søvn igen. Vi vågnede dog op igen til det vigtigste tidspunkt hvor gletsjerende kom, så vi gik ikke rigtig glip af noget udover nogen bjerge hvilket vi allerede havde set.

Bagefter tog vi på isbar, hvor alt var lavet ud af is. Det var meget sjovt, men vildt koldt, så jeg var glad for at det ikke varede så lang tid. Bagefter stod vi udenfor og ventede i vildt lang tid. Så kom jeg i tanke om jeg gerne ville købe nogen postkort herfra og Tobi skulle på toilettet, så vi gik begge 2 indenfor. Han gik på toilet og jeg købte tingene, men det tog lidt lang tid fordi der var kø. Da vi så kommer ud igen var der INGEN og vi blev efterladt. Vi begyndte først at gå, men endte med at gå tilbage igen. Vi ringede til nogen af de andre, men min mobil gik tør for strøm og Tobi havde ikke mere kredit på hans tlf, så vi gik indenfor og spurgte efter en tlf og fik så ringede til hotellet og de fortalte os at vi skulle tage bussen tilbage til byen og det gjorde vi så og kom godt hjem efter en halv time.

Så kørte vi til en by der hedder Puerto Madryn. Det var den fedeste udsigt fra hotellet og hotellet var vildt lækker, ret ærgeligt at vi kun skulle være der 1 dag. Mig og pigerne tog på stranden og gik lidt rundt. Om aftenen var der en fest på stranden, så den tog vi alle sammen til. Det var meget fedt fordi det var en elektronisk fest og det har vi ikke i min by.

Ferien var slut og vi var tilbage til Neuquen, hvor vi igen skulle bruge 2 dage ved en værtsfamilie. Jeg blev placeret i Neuquen centrum sammen med en anden pige fra Norge. Det var vildt fedt, vi tog til stranden med de andre udvekslingsstudenter og om aftenen tog vi i byen. Det var vildt fedt og sjovt at feste med de andre udvekslingsstudenter.

Næste dag tog jeg hjem ved 4-tiden (16.00) og havde denne gang kun 22 timer i bus, da jeg stoppede i Rosario for at holde ferie med min familie. Det blev dog ikke til så meget til en ferie, da vi blev nødt til at tage hjem samme dag klokken 18.00 og det skal lige siges at jeg først kom til Rosario ved 3-tiden (15.00), så det var pænt nederen. Jeg tog ud og shoppede med min søster i toda moda, mc donalds og starbucks, da vi ikke har nogen af de ting i min by. Jeg kom hjem sent om aftenen og det var slut på en fantastisk ferie. Jeg er vildt glad for at jeg tog på den fordi det var en fantastisk ferie. Jeg var sammen med nogen fantastiske mennesker og fik lov til at snakke dansk i 2 uger!

Knus Fred!

lørdag den 11. januar 2014

Nytår

Nytår brugte jeg igen dagen derhjemme og skypede med min familie. Dagen var dog meget nemmere, da jeg alligevel ikke bruger aftenen med min familien men istedet fester med mine veninder. Nytår skulle holdes i vores hus og det var min mors familie der kom. Så jeg hjalp min familie med at gøre klar til om aftenen og mig selv selvfølgelig også, igen med ny fin kjole og lækre sko. Der blev taget billeder og snakkede meget. Vi spiste og flere billeder blev taget. Så gik mig, Sofia og Ana udenfor for at skyde lidt krudt af. Det var super hyggeligt og vi tog billeder og snakkede. Tidligere den dag havde jeg fortalt min familie om traditionen i Danmark med lidt inden klokken 00.00 så stiller alle sig op på stole eller sofaen og når klokken bliver 00.00 så springer man, for at springe ind i det nye år. Da alle gæsterne så var der, så sagde de at jeg skulle fortælle det til dem også og vi endte med at gøre det. Det var det fedeste ever fordi alle var så begejstret fordi de aldrig havde prøvet det før. Klokken blev 00.00 og alle hoppede ned ad stolene og sagde godt nytår til hinanden med kram og kys ligesom til jul. Så satte vi os udenfor og snakkede og spiste kage og kiggede på fyrværkeri. Hele den aften var jeg så glad og havde den lykkeligste følelse indeni. Det var den bedste aften med min familie og så hyggeligt. Jeg har et smil i ansigtet hele aftenen.

Klokken blev 01.00 og jeg tog i byen. Igen mødtes vi hos en veninde før og tog så til fest. Vi havde igen 4 frysebokse med og fandt en plads tæt på dj'en. Denne gang blev vi sammen længere tid end sidste gang og dansede. Jeg valgte så at gå rundt med pige og mødte en hel masse mennesker og tog billeder. En veninde tager lige pludselig fat i mig og siger at hendes ven har min taske og da hun siger det går det op for mig at jeg har mistet den. Jeg begynder at gå i panik fordi min mobil, nøgler og penge lå i den taske og jeg var alene fordi min veninde var gået ud for at lede efter hendes ven. Så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre fordi hvordan skulle jeg komme hjem og helt alene gå hjem var for farligt, men heldigvis får jeg øje på Tobi og jeg løber over til ham. Jeg siger til ham at han skal ringe til hans værtsbror fordi jeg kender ham og Tobi kender ikke nogen af mine veninder, så han havde ikke deres nummer. Men Franco (værtsbror) kom så og jeg fortalte ham hvad der var sket. Han ringede til min veninde som måske havde min taske og han ledte efter den, men han fandt den ikke. Så gik han hjem sammen med mig. Først til hans hus fordi så kunne han køre mig hjem til mig, så jeg ikke kom for sent hjem, men hans nøgle duede ikke, så det endte med vi gik hjem til mig også. Selvom den endte ret dårlig, så var det den bedste nytårsaften og noget helt specielt!

Knus Fred

PS. jeg fandt min taske bagefter. Dj'en havde den. Pengene var væk (300kr) men alt andet var der!

fredag den 10. januar 2014

Juleaften

Juleaften i Argentina er noget helt anderledes end i Danmark.
Jeg vågnede på juledag og tøffede egentligt bare rundt derhjemme og hyggede mig med min familie. Jeg skypede med min familie i Danmark og ønskede dem en god juleaften. Også sad jeg ellers bare derhjemme og ventede på klokken blev 22.00 så jeg kunne holde min juleaften. Jeg gjorde mig klar med ny lækker lang kjole og fine sko. Vi skulle holde jul hos min fars søster med hans familie. Vi tog afsted hjemmefra kl 22.00 og jeg var pænt nervøs, da jeg kun har mødt noget af familien før og det var en speciel dag for mig. Det startede ud lidt kedeligt og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af mig selv, da jeg ikke rigtig kendte nogen. Vi begyndte at spise og det var egentligt bare helt almindeligt mad, der var ikke noget specielt ved det som vi gør i Danmark. Så sad vi der og snakkede og de spurgte ind til jul i Danmark og sådan nogen ting. Så blev der taget billeder og min søster lavede mit hår for mig. Så snakkede jeg med nogen rigtig søde damer, som spurgte om rigtige mange ting. De var vildt søde og dem tilbragte jeg meget af aftenen sammen med. Så blev klokken 00.00. Alle blev vildt glade og gik rundt og kyssede og krammede hinanden. Det var så underligt, fordi de var glade og begejstret. Min mor græd næsten da hun sagde god jul til mig. Det var virkeligt sødt og en fantastisk oplevelse. Så blev det endelig tid til gaverne. I min familie i Danmark sidder vi alle sammen ned og tager 1 gave efter den anden og kigger på hvad den anden har fået, men sådan gik det altså ikke lige til her. Det gik sådan her: Alle gaver ned på en gang også gik du ellers bare i krig efter du har fået dine gaver og det tog ca. 10 min hvis ikke mindre. Jeg fik en sød bikini (som jeg manglede) og lyserøde trusser (som man bruger til nytår). Jeg snakkede lidt mere med familien og så blev klokken ellers hurtig 01.00 og jeg tog afsted til fest. Mine veninder og jeg mødtes hos en veninde først og derefter til fest. Jeg var vildt spændt fordi det er første gang jeg nogensinde er gået i byen juleaften og jeg vidste at det var noget helt specielt og glædede mig vildt meget til at prøve det. Vi ankom med 4 frysebokse og fandt os en plads tæt ved dj'en. Vi dansede og havde det sjovt. Så mødte jeg Tobi og gik rundt sammen med ham. Bagefter gik jeg rundt med en veninde og tog billeder med folk. Det er rigtig svært at skrive alt ned der skete og hvor sjovt det var, men jeg kan fortælle at det var en af de fedeste aftener her i Argentina og jeg havde det super sjovt! Jeg ville ønske vi gjorde det samme i Danmark!

Knus Fred!

PS. Vil lige sige at jeg har glemt meget af mit danske og har brugt google translate engang imellem, så hvis der er fejl så er det altså derfor!

onsdag den 4. december 2013

Alt for lang tid siden jeg har opdateret herinde!

Holaaaa!

Ej, hvor har jeg skyldfølelse over ikke at have skrevet herinde i så lang tid. Det er for dårligt af mig og jeg siger altid at jeg nok skal prøve at skrive noget mere, men jeg får det aldrig gjort.
Jeg har vildt svært ved at skrive herinde fordi 1 ting er at jeg skriver vildt dårligt, men jeg ved hellere ikke hvad jeg skal skrive fordi når jeg endelig sætter mig ned og vil skrive så er det bare for lidt eller lyder det bare for kedeligt når jeg først får det skrevet, men det er det egentligt ikke.
Dette indlæg vil være omkring hvad jeg har lavet den sidste måned og hvad jeg synes om det hele hernede.

Jeg har været til mange fester! Jeg elsker virkelig at gå i byen hernede. Der har været nogen specielle fester i den her måned og i næste måned kommer der endnu flere, så det glæder jeg mig til.
Camelot (diskotek) hver lørdag, som jeg elsker! højt musik, cumbia, dans og hygge med veninderne.
Despedida er en fest som 4 år holder for 5 år fordi de afslutter skolen. Mine veninder var dem der planlagde den, så jeg vidste allerede hvad der skulle ske inden. Det var den fedeste fest der har været! det var et nyt sted med fri bar. Der blev smidt med vandfarver, vand, skum og papir. Temaet var hvidt, så alle skulle have hvidt tøj på, hvilket var virkelig sjovt fordi man blev vildt beskidt! Der var en vandrutschebane og i starten ville jeg egentligt ikke rigtig, men så trak min veninde mig med derover og tvang mig til det. Det var vildt sjovt og efter det prøvede jeg den vildt med gange med alle mulige forskelige mennesker! Jeg fik dansede og snakkede med en helt masse mennesker. En rigtig fed aften!
Reception bliver holdt af alle skoler for 5 år fordi de afslutter skolen. De fester vil alle gerne med til, men det er rigtig svært at få billetter til det. Men hvis man er heldig har man billet og hvis ikke er der nogen der kommer ind bagfra. Indtil videre har jeg været til 1 og den havde jeg ikke billet til, men jeg sagde at jeg er udvekslingsstudent også kom jeg ind! håber jeg er lige så heldig de andre gange.
Pancho er et andet diskotek, men som er om torsdagen. Men det tog mig og mine veninder til fordi det var den anden sidste skoledag. Først havde vi peña i Cele hus sammen med klassen og så tog vi ned på the plaza hvor hele 5 år var og var dernede indtil vi gik hen til diskoteket. Men pancho er lidt mere strikse med regler end camelot, så vi havde lidt problemer med at komme ind, men igen sagde jeg at jeg var udvekslingsstudent og kom ind. Selvom det var en god aften med mine veninder, så kan jeg bedre lide camelot fordi jeg kender flere mennesker der, fordi det er ikke alle der går ud når det er torsdag og det er større!

Tobias som er en anden udvekslingsstudent fra Østrig, som jeg er begyndt at tilbringe rigtig meget tid sammen med. I starten var det altid os alle som var sammen, men så begyndte vi at mødes bare os to og nu er vi bedste venner. Jeg elsker at tilbringe min tid med ham fordi han er så sød og forstående! Han er der altid for mig, når jeg har problemer. Hvis nogen af os har problemer skriver vi altid til hinanden. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham. Jeg er så glad for vi er venner.
Vi er altid underlige og skøre sammen, jeg griner altid når jeg er sammen med ham. Vi laver næsten alt sammen, hvilket jeg er så glad for fordi jeg ved hvis jeg er alene eller keder mig, så er han der altid til at gøre mig glad igen. Det er virkelig noget man har brug for her! Te amoooo Tobiiiiii!!

Jeg er begyndt at være mere sammen med en anden gruppe piger .Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om det. Altså jeg er så glad for at de andre tøser er mine veninder, jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dem, men jeg ville bare ønske de andre stadig var mine venner. Jeg vil gerne være venner med alle...
Men de andre tøser de invitere mig med til ting og jeg går altid i byen med dem. De er så søde og er der altid for mig. Vi har det altid sjovt og de prøver altid at få mig en i samtalen og prøver at få mig til at forstå! Jeg har tilbragt rigtig mange dage sammen med dem her på det sidste, det har været vildt hyggeligt. Vi har været i pool i Sol hus, shoppet og spist sammen. Egentligt bare hygget os og været sammen ligesom med mine veninder derhjemme. Jeg føler helt klart at jeg har fået nogen gode veninde hernede! De har også inviteret mig med på ferie, til floden og hjulpet mig med min bucket liste.

Nu er det sommerferie i 3 måneder og det er en rigtig lang ferie hvor man ikke længere skal op og i skole, så dagene føles endnu længere og mere kedelig end før, så jeg har lovet mig selv at jeg skal begynde til en sport (jeg er fandme blevet tyk hahahaha), lave frivillig arbejde og en hel masse nye ting. Så jeg håber det bliver en fed sommer med rejser, fester, veninder og mange nye ting.

Til slut vil jeg ligesom de andre love at jeg nok skal skrive noget mere herinde! Jeg prøver virkelig!!!!

Knus Fred!







fredag den 1. november 2013

Regnvejr

Det regner lige nu i Argentina og jeg sidder udenfor og nyder det for groft!! 
Det her vejr minder mig så meget om Danmark! Regnen, vinden, den kolde luft! Jeg har aldrig troet at jeg nogensinde vil savne det danske vejr, men det gør jeg altså! Jeg troede ikke jeg savnede Danmark, men det gør jeg fordi vejret gør mig helt trist og får mig til at tænke på Danmark og hvor meget jeg egentligt savner det! :-)