Hej bloggen!
Undskyld, det er så længe siden jeg har blogget, men har simpelhen ikke haft lyst eller tid! Men jeg skal nok prøve at blogge noget mere.
Jeg har lige været i Buenos Aires med skolen. Mig og de 3 andre udvekslingstudenter blev inviteret af skolen med på turen sammen med 2. år, så det sagde vi selvfølgelig ja til. Jeg tog afsted lørdag d. 19/10 og kom hjem mandag d. 23/10, så det var ikke så mange dage. Vi kørte med bus til Buenos Aires om aftenen og ankom om morgenen omkring kl 8.00. Vi kørte direkte ud til en zoo. Det var vildt fedt, fordi de havde dyr som man slet ikke ser i Danmark. Bagefter tog vi en bådtur i Buenos Aires, det var vildt hyggeligt fordi der var godt vejr og en flot udsigt. Total afslappende efter sådan en rejse. Så tog vi til Barrio de Congreso og Bolsa de Comercio, kedelige steder, men det skal der jo også være plads til på en skoletur. Bagefter tog vi ud til en speciel kirkegård, hvilket også var kedeligt. Bagefter tog vi til LA BOCAAAA!!! Det er et sted i Buenos Aires hvor fodboldholdet Boca spiller og har arena, det er også en bydel. Først så vi bydelen, som jeg elsker! Husene har alle mulige forskellige farver og utrolig specielle mennesker bor der, jeg elsker det! Bagefter tog vi hen til fodboldstadion, det var vildt fedt!
Så tog vi hen til Casa Rosada, igen også kedeligt, men bedre end de andre kedelige steder.
Så tog vi hen til endnu et fodboldstadion, et fodboldhold ved navn River, som er ærkerivaler med Boca, men det var også vildt fedt!!! Vi var ude og shoppe 2 gange. Første gang rendte jeg rundt sammen med en pige ved navn Brenda og anden gang var jeg sammen med nogen søde piger, Melisa, Dana og Mili.
Alt i alt en super fed tur, men det var mest pga de søde mennesker som var med på turen! Jeg snakkede vildt godt med alle sammen og havde det vildt sjovt. Den sidste aften rendte jeg rundt sammen med dem og besøgte forskellige værelse fordi de alle sammen ville have jeg kom op og snakkede, så det var vildt hyggeligt. Hele turen igennem gik alle drengene og sagde at bob var deres og lavede vildt meget sjov med mig og kaldte mig dumbo, det var vildt sjovt! De fedeste mennesker!
Knus Fred!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar