Jeg er lige kommet hjem fra en weekend med AFS. Nøj det var hårdt! Inden glædede jeg mig egentligt ikke til det fordi jeg vidste at mit dårlige spanske ville blive straffet. Om aftenen lørdag trækker Nerina, Virgina og Jose mig til side og siger at mit spanske ikke er godt nok efter 1 måned. Så jeg skulle skrive under på en aftale og nu er mit ophold her på probation og der er en risiko for jeg bliver sent hjem til Danmark hvis jeg skriver under 2 gange, så det var jeg selvfølgelig ikke glad for. Jeg var rigtig sur og det ødelagde det meste af min aften. Den eneste grund til at jeg blev glad igen var pga de søde udvekslingstudenter som hjalp mig og gav mig gode råd! Det er jeg rigtig glad for!
Men næste dag så tager Virgina fat i mig igen og spørger hvad jeg nu tænker over. Mit svar: Det har været en rigtig hård måned. Jeg startede med rigtig meget hjemve, lidt problemer med familien og store problemer med det spanske!
Men jeg føler nu efter den her weekend at jeg er klar til at starte på ny. Hjemveen er over, jeg vil studere spansk hver dag og familien og jeg er klar til at starte forfra. Jeg var for hurtig til at drage konklusioner. Efter at have hørt Jesse en pige der har været her i 7 måneder og hørt hendes problemer i starten, tror jeg det gik lidt op for mig hvad jeg skal kæmpe for og bare blive ved! Jeg vidste jo godt hjemmefra at det her var anderledes og ville blive svært, jeg tror bare at jeg glemte det. Men nu er jeg klar til at starte på en ny efter en virkelig hård måned, men jeg er også glad for den hårde måned fordi det har gjort mig til en stærkere person og det fik mig til at indse nogen ting ved mig som jeg ikke vidste før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar