Torsdag d. 22

Jeg sagde farvel til min papmor og lillesøster i Vejen hvilket var virkelig hårdt! Så kørte jeg mod lufthavnen med min mor, far, storebror og papfar i bilen. Jeg var virkelig spændt og kunne næsten ikke vente længere. Vi ankom til lufthavnen kl 16.00 og satte os ind på en cafe for at spise. Jeg var virkelig nervøs så jeg spiste ikke rigtig noget. Vi sad og hyggede snakkede lidt og tiden nærmerede sig langsomt. Klokken blev 17.30 og vi skulle mødes med de andre. Så vi gik hen til mødestedet og der stod en masse afs'er med deres familie og snakkede. Vi ventede lidt tid og skulle så hen og checke in. Da vi var færdige med det, skulle vi sige farvel til familien. Det var virkelig det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Min mor græd helt vildt og jeg kunne selvfølgelig hellere ikke lade vær med at græde. Jeg krammede dem alle sammen og de sagde hver især at de kom til savne mig og at det nok skulle blive så godt og de elskede mig! Min storebror krammede mig 3 gange og til sidst sagde han at han elskede mig (hvilket min storebror aldrig siger) så det var virkelig hårdt og virkelig sødt af ham! Det vil jeg aldrig glemme! Vi gik igennem security og direkte til vores gate, der sad vi og ventede i lidt tid. På flyet til Paris sad jeg sammen med Martine fra AFS og en anden pige som vi først ikke kendte, men så snakkede vi lidt om AFS og hun spurgte os om vi var med AFS, fordi det var hun også, men bare som frivillig og ikke udvekslingstudent. Det var super hyggeligt at sidde med de 2 piger. Vi landede i Paris og gik igen direkte til vores gate. Jeg kom uheldigvis til at sidde ved siden af en gammel dame og 2 ulækre mænd så det var ikke så fedt i så mange timer. Men der sad heldigvis 2 søde drenge fra AFS lige omme bagved mig, som jeg snakkede med det meste af tiden, så det var rigtig hyggeligt!
Turen i flyet var rigtig rigtig hård fordi jeg tænkte meget på min familie, så jeg havde ikke en speciel god tur i flyet hvilket var ret ærgeligt fordi man burde være spændt og snakke med de andre.

Knus Fred!